Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Kurv
0
Kurv: 0,00 DKK
E-mærket
Menu
Tjek
Gratis levering til pakkeshop
Tjek
Gratis returnering fra GLS Pakkeshop
Tjek
Telefonsupport hverdage 8-16
Tjek
Afsendelse samme dag - v/bestilling inden kl. 12

Husk at pleje dine hjemmesko og vinterstøvler!

Skind er et naturmateriale, som ånder. Og porerne i skindet åbner sig, hvis ikke skindet jævnligt bliver mættet med fedtstof eller imprægneres. Mange af os glemmer i farten at behandle vores sko, inden vi tager dem i brug. Men det er vigtigt, hvis du vil opnå optimal holdbarhed.

Hjemmesko i lammeskind holder sig pænest, hvis du behandler dem med en imprægneringsspray, inden du tager dem i brug. Nogle få vand- eller fedtstænk på ubehandlet fodtøj er nok til at efterlade en plet.
Du skal som udgangspunkt undgå at vaske dine hjemmesko. Men hvis det er absolut nødvendigt, anbefaler vi, at du indleverer dem til et specialrenseri, der ved, hvordan de skal vaskes.

Vinterstøvler i læder skal imprægneres 2-3 gange efter hinanden med en halv times mellemrum, inden du tager dem i brug. Derefter skal de pudses med skocreme og imprægneres jævnligt afhængig af, hvor tit du bruger dem. Hvis fodtøj ikke får tilført næring, tørrer læderet ud og kan sprække. Hvis dine støvler er blevet gennemvåde, skal du udstoppe dem med sammenkrøllet avispapir og lade dem tørre langsomt ved stuetemperatur – aldrig på radiator eller i varmeskab!

Vinterstøvler i nubuck skal imprægneres 2-3 gange efter hinanden med en halv times mellemrum, inden du tager dem i brug. Derefter skal de imprægneres jævnligt afhængig af, hvor tit du bruger dem. Der fås særlige plejemidler til nubuck og ruskind, som opfrisker farven, beskytter og samtidig imprægnerer, fx Woly Velour Nubuck. Hvis de er blevet gennemvåde, skal du udstoppe dem med sammenkrøllet avispapir og lade dem tørre langsomt ved stuetemperatur – aldrig på radiator eller i varmeskab!

Boligtilbehør i lammeskind: Se vaskeanvisning, der følger med varen.

Webshop af Bewise COPYRIGHT © 2021 woolbynature.dk · WOOL by NATURE ® are registered trademarks